Vejen til tryghed i turnering

Et bud på hvordan tryghed skabes er: interne stævner før rigtige turneringer.🙂

Der er mange der mener, at man skal have lov at udvikle sig og afprøve nye ting, i det nærmiljø, hvor hjælpen og rådgivningen er nærmest. Det gælder i høj grad også for idrætsudøvere. En god begyndelse med tennisturneringer, bør starte i din og barnets egen klub.

Hør din klub ad, om deres tilbud i den forbindelse eller bak op om afvikling af fremtidige begynderstævner.

Glade minitennisspillere

Derfor er klubinterne turneringer så vigtige at starte ud med

  • Turneringen ligger tæt på barnets eget hjem – ingen store transportudfordringer
  • Turneringen foregår i/tæt på barnets daglige træningsmiljø
  • Barnet kender de andre deltagere og niveauet i forvejen
  • Interne turneringer i egen klub er en oplagt kilde til klubudvikling og fremme af det sociale kendskab ml. medlemmer
  • Chancen for at barnet får en negativ oplevelse er meget lille, idet udfordringerne nærmest er skræddersyet barnets behov
  • Klubinterne stævner fremmer og stimulerer barnets turneringskendskab – og giver barnet spilkompetencer i en tidlig alder

Fremtidens forhånd 

Forudsætninger for at deltage i en begynderturnering på minitennisniveau

  • Basal spilevne, dvs. kunne slå bolden over nettet flere gange i træk med en skumbold (ved et play & stay stævne er kravet det samme i forhold til enten rød, orange eller grøn bold – læs mere om Play & Stay konceptet her på websitet)
  • Overhåndsserv er godt at kunne, men kan barnet starte pointet med en underhåndsserv, er det tilladt
  • Basal viden om at tælle point og regler
  • Modenhed i forhold til at kunne koncentrere sig om pointstillingen.  Her kan forældre evt. hjælpe til med at holde styr på stillingen, hvis barnet ikke er helt fortrolig med reglerne endnu – eller glemmer dem undervejs i kampens hede🙂
  • Barnet skal leve op til de øvrige regler, der fastlægges af turneringens ledelse – og som naturligt vil være meget simple i forhold til en rigtig turnering
  • Lyst og mod på at udfordre sig selv – uden at tænke at det er verdens undergang at tabe. I begynderturneringer anbefales det at spille korte kampe, så hver spiller kan få lov til at spille flere kampe i turneringen. Flere kampe = mere fornøjelse = mere udvikling
  • Fair play mentalitet og kammeratlig adfærd

Forældrehjælp

Forældrenes rolle ved interne turneringer og stævner

Forældre kan typisk assistere ved interne minitennisstævner eller play & stay stævner, men også kategoriturneringer.

  • Hjælpe turneringsledelsen med at arrangere stævnet og hjælpe til med praktiske opgaver i den forbindelse (baneopsætning, kagebagning, diplomudarbejdelse, kantinevagt, madlavning, resultatindberetning, oprydning etc. )
  • Assistere ved banesiden med pointtælling og ”dommerfunktion”, hvis børnene ikke helt kan reglerne og hjælpe med at holde styr på serve-point-rækkefølge og stilling
  • Aktivt fremme det sociale samvær og fællesskab med andre spilleres forældre ved at deltage i fællesspisning, forældreaktiviteter m.m. som klubben stiller til rådighed
  • Være rollemodel og yde den rette støtte til alle børnene – ikke kun sit eget barn
  • Sprede en hyggelig og humørfyldt stemning🙂

… du og dit barn er allerede godt på vej til at få en sjov og lærerig oplevelse med begynderturneringer.

I Dansk Tennisforbunds materiale om Play & stay er der gode råd at finde om turneringsafholdelse.

En tjekliste vedr. turneringsafholdelse finder du i manualen Tennis 10s fra det internationale tennisforbund.

Held og lykke med stævnerne.

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s