Tennisreglerne

Regler kan opleves som en forvirrende hæmsko for tennisspillet. I tennis er der mange regler, som er gradvist vigtige at kende, jo højere niveau du spiller på.

Regler er dog nødvendige for at kunne spille turneringstennis, de skaber ens vilkår når vi konkurrerer i tennis. Samtidig er regler til for at opklare og undgå unødige tvister, der hindrer at spillet kan fortsætte.

  • Regler i tennis er f.eks. spilleregler, turneringsregler og regler for kampe spillet uden dommer og kan alle downloades fra Dansk Tennisforbunds hjemmeside

De enkelte tennisunioner i Danmark har supplerende regelsæt vedr. holdturneringer og disse forefindes på unionernes egne websites.  F.eks. www.jtu.dk som er Jyllands Tennis Union.

Tennisregler

Centrale regelområder i tennis

Nedenstående regelpunkter bør du  læse om i tennisforbundets regelsamlinger. Når de er læst, så er der fod på det.🙂

Målgruppen er turneringsspillere der skal i gang med rigtige kategoriturneringer!

  • Lodtrækning: Valg af serve/returretten & baneside
  • Tilladt opvarmningstid inden kampstart
  • Placeringsregler i single og double – både som server og servemodtager
  • Regler om sideskifte
  • Regler om tidsfrister ml. hvert point og ml. partier og sætskifte
  • Regler vedr. optælling af point ved forkert spillede bolde, hvor spillerne pludseligt står forkert på banen i forhold til pointstillingen
  • Regler for alternativ pointtælling (kan være oplagt at benytte ved pointlæring hos børn)
  • Regler for fejlagtigt serveoplæg, hvor spiller undlader at træffe bolden
  • Reglen om fodfejl
  • Regler om angivelse af pointstilling inden serv
  • Servedommen ”let”
  • Regler ved fejldomme og tvivl om boldmærker
  • Regler for første og anden server
  • Regler for pointtab – f.eks. hvis bolden hopper to gange på modstanders banehalvdel
  • Regler for hvornår en returnering er dømt god
  • Regler for håndtering af tvister om bolddomme og pointstilling
  • Regler om advarsler, pointstraffe og god opførsel
  • Tiebrake regler og regler vedr. Match tiebrake og Super tiebrake som afvikling af sæt eller match
  • Regler i tilfælde af at en ketcherstreng springer midt i en duel, eller andre afbrydelser
  • Regler for tissepauser og pauser ved skadesbehandling
  • Regler vedr. rådgivning og coaching

Regler for kampe spillet uden dommer

Da børn ofte spiller kampe uden referee, bedes du læse Retningslinier for kampe spillet uden dommer som er udviklet til dette formål. Det gør det lettere at tackle evt. vanskeligheder

Typiske regelrelaterede udfordringer for børn, når de spiller

  • Pointsystemet (partisystemet, sæt, tiebrake)
  • Serveregler
  • Fejldomme da børn har svært ved at overskue hele banen
  • Håndtering af fejldomme og fodfejl
  • At flytte korrekt på pointkuglerne ved dommerstolen
  • Placering på banen & sideskifte undervejs i kampen
  • Manglende udmelding om stillingen inden hver pointduel sættes igang (servers ansvar)
  • Koncentrationstab og forglemmelse af pointstilling samt håndtering heraf

Tennisbanens opdeling

Børnevenlige serve & spilleregler (10 år og nedefter)

Her er de mest børnevenlige server & spilleregler, på baggrund af det Internationale Tennisforbunds manual Tennis 10s 

Serven

  • Server skal stå med begge fødder bagved baglinjen
  • Server skifter til at serve i højre og venstre side af banen
  • Serven skal lande i det diagonalt modsatte servefelt på modstanders banehalvdel
  • Hvis en serv ikke lander i det korrekte servefelt, eller spiller rammer forkert, tæller det som en fejl. Barnet får en ny chance (andenserv), men hvis denne chance også forpasses tabes pointet (kaldes for doublefejl)
  • Server kan slås med både over og underhånd, men serven må ikke hoppe på jorden inden den slås. Hvis server misser bolden i svinget, tæller det ikke som en serv. Turneringsleder kan tillade at bolde hopper inden du slår eller at du kaster bolden for at få bolden i gang
  • Hvis der serves fra den forkerte side, og dette ikke opdages af børnene, tæller alle point der er spillet fra den forkerte side med. Gå til den rette side, så snart dette opdages
  • Spiller der skal returnere bolden tilbage til server må først slå til bolden efter at den har hoppet  en gang  i servefeltet ellers tabes pointet
  • Hvis serven berører netkanten på boldens vej mod servefeltet og lander i det korrekte servefelt, skal pointet spilles om og der serves en ny omserv. Gælder både ved første og andet serveforsøg
  • Spillerne skifter efter tur til at serve og returnere

Når bolden er i spil

  • Under spil kan spillerne slå til bolden mens den er I luften før eller efter at bolden har hoppet en gang under spil (undtagen på returnering af serven)
  • Bolden skal lande indenfor banen
  • Hvis bolden rammer loftet, vægge eller andre objekter (dog ikke netstolpen), taber spilleren pointet. Hvis netstolperne rammes og bolden går ind på banen er dette tilladt. Denne regel gælder også på serven
  • Hvis en spiller kommer til at ramme en modstander på kroppen, taber den som bolden rammer pointet
  • Hvis en spiller slår til en bold, som ville lande udenfor banens linjer, før den hopper, fortsættes pointet (undtagen hvis der er tale om en servereturnering, hvorved spiller taber bolden hvis der slås til bolden inden denne lander i servefeltet)
  • Hvis en spiller berører nettet mens bolden er i spil tabes pointet

Når du og dit barn kender til reglerne, er I godt rustet til at spille turnering og kan koncentrere jer om at nyde og udleve spillet.🙂

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s