Pointtælling og scoringsformater for børn

Hvad kræver det for at vinde i en normal tenniskamp – helt grundlæggende?

  • Det kræver 4 bolde at vinde et parti (man tæller 15-30-40-point)
  • Det kræver 6 partier at vinde et sæt (+ tiebrake hvis stilling er 6-6)
  • Det kræver to eller mere sjældent 3 sæt at vinde en kamp (bedst af 5 sæts kampe forekommer kun i de største turneringer)

Undtagelser herfra er kampe, hvor børn spiller efter lempede regler, med forskellige pointregler

Læs mere om scoringsformater velegnede til børn i det internationale tennisforbunds (ITF) manual Tennis 10s eller i Dansk Tennisforbunds stævnemanual for afholdelse af Play & Stay stævner.

Bolden gik i nettet

Tips til hurtig og effektiv læring af pointtælling i tennis

  • Se tenniskampe i tv enten på danske sportskanaler eller på Eurosport. Mange tennisturneringer har også web-tv adgang fra turneringens officielle hjemmeside: Eksempelvis Australian open, French Open, Wimbledon og US. Open
  • Sæt spillere der kender pointreglerne til at oplære de andre børn som endnu ikke kender reglerne
  • Lær først serve og spilleregler. Dernæst tællesystemet inkl. fejltyper. Byg videre med flere detaljer om sæt, tiebrake, matchtiebrake osv.
  • Brug mobiltelefonen eller “Tennisspillet” som en legende metode til at lære spillet (se nedenfor)
  • Spil Nintendo Wii eller Play Station derhjemme med børnene, så lærer hele familien at spille tennis

Pointtælling direkte på mobilen

Med en lille applikation/program som du downloader til din mobiltelefon, kan du og dit barn nemt lære pointreglerne. Du skal bare trykke på en knap ad gangen, alt afhængigt af, om spiller nr. 1 eller 2 vinder en bold. Så lærer programmet dig resten – det bliver ikke nemmere.🙂

På nettet kan du hente mange forskellige tælleprogrammer og via din mobiltelefon. Programmer af denne type er inde i en rivende udvikling.

Leg pointreglerne ind med Tennisspillet

“Tennisspillet” er et brætspil, der er både sjovt og lærerigt. Det kræver kun en spilleplade, to terninger og en brik, som symboliserer tennisbolden. Juniortræner Rolf Bech Kjeldsen har venligst udarbejdet en kort vejledning med eksempler, til brug ved pointindlæring. Spil spillet derhjemme eller nede i klubben med dine forældre eller holdkammerater.🙂

Gennemgå instruktionsvideoer på youtube

På Youtube finder du flere videoer som forklarer pointtællingen. Læg mærke til at der i nedenstående video tales om en forsimplet pointscoring for juniorer, hvor man bare spiller 4 point i hvert serveparti, uden at skulle bekymre sig om lige/ulige serveside. Det gør spillet nemmere i starten.

”Score stickers”

Klistermærkater hvor du skraber dig frem til den rette stilling i kampen  – for dem der bare vil bruge penge på noget der sagtens kan undværes🙂

For de kreative kan alm. kegler bruges til at holde styr på pointtællingen. Se hvordan i ITF manualen Tennis 10s

… og hvis du stadigvæk synes det er noget mærkeligt noget med det der 15-30-40 halløj kan du læse en artikel fra illustreret videnskab og få forklaringen på hvorfor man får så mærkelige point i tennis🙂

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s