Coaching i tennis

Coaching og sport hører sammen, det er indenfor sportens verden at coaching har sin begyndelse som en effektiv metode der kan fremme læreprocesser i og omkring den daglige træning.

Kunsten at stille spørgsmål

Kunsten at stille de rigtige spørgsmål

Basalt set drejer coaching sig om at skabe en øget bevidsthed hos udøver omkring egne færdigheder etc. på baggrund af reflektion over egen læreproces. Coaching er en rolle og en metode som træneren kan bruge for at facilitere denne kompetenceudvikling hos udøver.

Iflg. Team Danmarks Aldesrelateret træning er coaching en hjælp for udøver:

  • til at forstå sig selv i en bestemt situation
  • til at blive og forblive kompetent
  • til at lære og blive ved med at lære
  • til at løse problemer og konflikter
  • til at frigøre kreativitet i løsningen af opgaver og udfordringer

Ideen er at det er udøver selv som eger problemet og samtidig løsningen. En træner skal ikke kun instruere og komme med gode råd, men også være den der skaber grundlag for selvstændighed og reflektion hos den enkelte udøver. Det skyldes at vi som mennesker selv skaber vores “egne gyldige” virkeligheder, og i højere grad reagerer på vores oplevelser af virkeligheden.

  • Trænerens opgave er at skubbe til en udøvers virkelighedsoplevelse gennem brugen af de rette spørgsmål på de rette tidspunkter.

Fordele ved coaching

  • Øget sandsynlighed for god kontakt ml. træner og udøver
  • Udøver bringes i en kompetenceposition
  • Udøvers kompetencer udnyttes bedre
  • Udøver tager større ansvar for løsingen af udfordringer
  • Udøver bliver sin egen træner over tid

Coaching af børn

Børn kan have svært ved at kende grænserne for trænerens indblanding og kan ofte have svært ved at magte den grad af abstraktion, som forudsættes for at føre en coachende samtale.

  • Vær omhyggelig med at udvælge de udfordringer, som er mest begribelige for udøver
  • Sæt grænser og klare rammer for coaching af børn og vær indstillet på at skulle fastholde udøver i rollen som “selvobservatør” gennem gentagen øvelse
  • Det tager tid at indføre coaching, da det i mange idrætsforeninger er ensbetydende med en kulturel forandring og et “opgør” med den klassisk træner-udøver relation

Eksempel på coaching af en 12 årig pige.

En god coaching model på banen

Her gælder reglen om korte interventioner, da tiden ofte kan være knap og der ofte er flere udøvere tilstede.. De små korte møder på banen med en spiller kan være lige så relevante som timelange samtaler styret af en fast model for coaching.

  • Tag afsæt i en konkret hændelse eller oplevelse på banen og fasthold fokus på denne
  • Stil spørgsmål, som udøver kan arbejde videre med på egen hånd
  • Gå sammen med udøver om at skærpe refleksionsprocessen ved at stille uddybende spørgsmål

Skalaspørgsmål

Brug en skalamodel med yderpoler til afgrænsning af dialogrammen – “På en skala fra 1-10, hvordan oplever du dit tyngdepunkt i det foregående baghåndsslag?”

Hvis der er stor forskel ml. udøvers og træner oplevelse af eksempelvis en bevægelse, kan skalaen udvides med flere tal, for at fremme læringsprocessen gennem brugen af overdrivelse.🙂

Coachende spørgsmål i de mentale standardsituationer i tennis

For at målrette coachingen, er det vigtigt at tage udgangspunkt i de gentagne situationer, som spillerne optræder i på tennisbanen. Eksempler kan tage afsæt i:

  • Serv/returnering
  • Øvrige taktiske spilsituationer
  • Fejlslag
  • Kropssproglige reaktioner efter tabte/vundne bolde
  • Sproglige ytringer og selvkommentering
  • De forskellige faser af et slag (forberedelse, afslutning etc.)
  • Konkrete taktiske beslutninger i tilbageblik
  • Svingende præstationskurver

Jo mere situationen indkredses og fokus rettes mod det primære som udøver har behov for at lære og mestre, jo bedre bliver interventionerne og resultatet. Det handler om at etablere en høj konkretiseringsgrad.

Eksempler på situationsspecifikke spørgsmål kunne være:

  • “Hvad gik der igennem hovedet på dig, ved stilling 30-40 i det afgørende parti?”
  • “Hvordan vil du have det med at stå lidt længere inde ved midten inden du server?”
  • “Hvordan vil du karakterisere din baneposition omkring baglinjen i de sidste 2 partier?”
  • “Kan du huske hvor ketcheren landede efter du ramte bolden?”
  • “Kan du prøve at lægge mærke til, hvor din højre fod lander, når du slå til forhånden?”
  • “Hvad gør du ml. pointene for at minimere følelsen af pres, har du en særlig teknik?”
  • “Hvordan kan du vinde mere tid til at slå dine slag, når du spiller mod en agressiv baglinjespiller?”
  • “Hvad sker der med dit spil, når du råber og bliver vred på dig selv, fordi du begår færre fejl end du ønsker?”
  • “Hvordan føler du dig mest koncentreret inden du server?”
  • “Hvad tror du er vigtigt at tænke på lige inden du skal til at returnere en hård serv?”

Alt afhængigt af udøvers svar kan der stilles tillægsspørgsmål af forskellig slags, indtil der er skabt tilstrækkelig refleksion i og over processen.

Den generelle coachingmodel

Der findes et utal af modeller for den coachende samtale, hvor udøver og coach samarbejder sig igennem en række faser, med mere eller mindre fastlagte emner. Eksempelvis:

  1. Etablering af kontrakt
  2. Afdækning og afgrænsning af problemstilling/udfordring
  3. Udforskning af relationer og sammenhænge
  4. Nye perspektive
  5. Målsætning
  6. Planlægning og aftaler vedrørende opfølgning
  7. Afrunding og evaluering af samtalen

Ovenstående fasemodel er baseret på bogen Coaching, læring og udvikling af Reinhard Stelter

Den coachende samtale kan med fordel systematiseres, som vist ovenfor, og der arbejdes med forskellige typer af spørgsmål tilknyttet hver fase.

Eksempel på en coaching samtale med en juniorspiller.

Yderligere viden om coaching

En glimrende dansk indføring i coaching er Træneren som coach – en praktisk guide til coaching i sport, som indeholde en oversigt over forskellige coachingteknikker og praktiske eksempler på spørgsmål.

Coaching – et udviklingsværktøj for trænere og instruktørerj er ligeledes et meget praktisk anvendeligt temahæfte, med afsæt i Kolbs læringscirkel. Et godt sted at starte sin læsning.

Vær nysgerrig på selve læreprocesserne i de aktualle træningssituationer og vær åben for at gå i dialog med udøverne omkring deres oplevelser. Resultat kan meget vel være en uventet og effektfuld træning, der opleves som både meningsfuld og berigende for alle parter.🙂

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s