Motivation for tennis hele livet

Målet er fastholdelse over tid og høj glæde mens man dyrker tennis. Derfor er positiv påvirkning fra flere kanter, men med det samme omdrejningspunkt – tennis, vigtig. Det skaber tilknytning og udvikling.

  • At ”gå til tennis” 1 x om ugen bliver man ikke tennisspiller af. Det er næppe nok til at skabe et tilhørsforhold og udviklingskurven flader let ud. Husk at spil uden for træningen er SUPERDUPERVIGTIGT!!! i en individuel sportsgren som tennis. Det er jo her du får tid sammen med dine holdkammerater indenfor tennis

Velkendte årsager til at børn holder op med at spille

  • For meget pres fra forældre/træner
  • Fraværende forældre – ”henter og bringer typerne”, der aldrig involverer sig i barnets spil og aldrig stiller krav, men lader alt være op til børnene at bestemme
  • Tennis bliver for tidskrævende – andre aktiviteter lades i stikken
  • Kedelige tennislektioner/træning
  • Kan ikke lide træner eller kender ikke andre i klubben
  • Manglende banetider og spilletid, anlægget er overfyldt
  • Manglende udvikling af evner eller svært ved at lære nyt
  • Deltager mere helhjertet i en anden sport
  • Barnets venner stopper med at spille eller vil ikke være med til at spille tennis
  • Forældrene synes det bliver for dyrt og for tidskrævende

Sådan undgår du “drop out” i startfasen

  • Skab social interaktion til træning og i klubben – lav aftaler med de andre forældre og børn om spil uden for træning og bak op om klubbens sociale aktiviteter – vær endda med til at arrangere dem!
  • Børn elsker at være sammen med eller at få nye venner – tag en ven med til træning (i mange klubber tilbydes prøvetimer ganske gratis)
  • Sjovt og spændende træningsmiljø – ellers bliver vi hjemme🙂
  • Få barnet til at føle at det mestrer tennis – på det niveau hvor barnet er (læs indlæg om Play & Stay)
  • Lad barnet demonstrere og dernæst bekræfte sine evner gennem realistiske udfordringer
  • Fremelsk en “det er sejt at øve sig kultur”
  • Barnet føler sig anerkendt gennem egen indsats og evner – giv plads til dit barns egen oplevelse af sit spil
  • Barnet føler sig som en del af et hold – følelsen af at være med og bidrage til klubbens udvikling. En opgave vi alle skal bakke op om

Husk at det kan tage tid at finde sin motivation og at motivationen kan ændre sig over tid. Derfor må man som forældre løbende lægge mærke til barnets adfærd. Stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvor og hvornår er det at barnet lyser op og yder sit bedste – og virker mest glad og tilfreds? Led efter mønstrene og byg videre på dem!

Med sund fornuft kommer man rigtig langt

  • Man skal ville noget indefra
  • Man skal yde noget indefra
  • Man skal turde noget indefra
  • Man skal opleve at man kan noget indefra
  • Man skal huske på det man kan og dele det med andre kammerater, uden at prale naturligvis
  • Man skal løbende minde sig selv om hvorfor man glæder sig til at spille tennis og holde fast i dette
  • Man skal holde op med at pive, undskylde for sig selv, og være doven. Når man udviser tillid til sig selv, vokser selvtilliden indefra
  • Al mulig anden sund fornuft🙂

Her er nogle råd fra det internationale tennisforbunds førende eksperter i tennispsykologi som trænere, forældre og spillere selv skal være opmærksomme på, for at undgå udbrændthed eller demotivation hos en juniorspiller.

Råd til barnet

Råd til trænere

Råd til forældre

  • Spil af dine egne grunde og motiver
  • Balancer din tennis med andre   aktiviteter
  • Hold fast i det sjove
  • Hold pauser
  • Sæt realistiske og udfordrende mål og beløn dig selv
  • Fremelsk personlig involvering og tovejskommunikation med dine spillere
  • Sæt pris på dine spilleres input og tag deres feedback alvorligt
  • Gør en indsats for at forstå   børnenes følelser
  • Lær børnene at være opgaveorienteret og skab dit træningsmiljø herefter
  • Vær optimalt opmuntrende
  • Frigør gradvist involveringen i  barnet så det selv tager over
  • Hold igen med signaler om   vigtigheden af resultatkrav
  • Udvis massiv støtte og empati
  • Afklar forholdet til træner
  • Lyt til barnets egne input
  • Planlæg andre aktiviteter

Bliv god til at sætte ting i perspektiv når du deltager i en individuel konkurrencesport

Hvad forældre gerne må minde deres børn om jævnligt!

  • Frygt ikke at tabe eller at vinde – spil for dig selv når du spiller og værdsæt din egen indsats HVER gang du spiller – uanset om du vinder. At vinde er noget midlertidigt, men udvikling er permanent!!!
  • Fokuser på dit eget spil og de ting du gerne vil opnå gennem dit eget spil – ikke på din modstander eller på dine forældres opfattelse af dit spil = lad være med at sammenligne dig hele tiden med de andre børn (selvom det kan være svært)🙂 Sammenlign i stedet med dig selv på et tidligere trin i din udvikling

Dyrk den indre motivation

  • Indre motivation kommer af glæden ved spillet. Det kan være glæden ved at mestre spillet, at vokse med udfordringer, at kunne klare stadig mere komplekse udfordringer, nyde spillet under spil, føle det perfekte slag, nydelse af den sunde konkurrence, hvor 2 spillere gør hinanden bedre i fællesskab. Indre motivation er indre stolthed, nysgerrighed efter ny udvikling.
  • Ydre motivationsbelønninger som præmier, trofæer, medaljer, ros etc. kan sagtens motivere. Det er dog bedst hvis de:
    • Fremmer transformation fra ydre til indre motivation
    • Administreres af spillerne selv (ikke træner/forældre)
    • Belønner indsatsen/præstationen fremfor slutresultatet
    • Gives inden for de rette proportioner

Indgår dit barn i et sundt og fremmende tennismiljø?

Glæde og sammenhold i tennisSom trænere skal vi åbne over for at få vores træning kigget efter i sømmene. Ikke for kritikken skyld, eller for at please (over)ambitiøse forældre, men for at sikre gode vækstbetingelser for vores udøvere og for selv at vokse med trænergerningen. Derfor er det også vigtigt at kigge på det klima som spilleren indgår i – træningsmiljøet. Et godt miljø skaber gode udviklingsbetingelser.

 


Positive indikatorer i et mestringsklima hvor præstation og indsats hyldes før resultater

  • Træneren anerkender, belønner og roser og udviser opmærksomhed overfor alle spillere
  • Træneren hjælper barnet med at forbedre stærke og mindre stærke sider
  • Træneren belønner personlig indsats, forpligtelse og udvist interesse
  • Træneren beder os om at samarbejde ikke kun om at konkurrere
  • Træneren understreger at man indgår på et hold med andre spillere
  • Træneren bliver ikke vred eller straffer spillerne når de begår fejl, men holder spillerne op på konsekvenserne af deres handlinger
  • Træneren belønner alle spillere, ikke kun de bedste
  • Træneren forsøger at facilitere ny læring i hvert træningspas og forbedre sig, så træningen opleves som meningsfuld
  • Træneren tilskynder spillerne til at yde deres bedste, udvise god opførsel og have det sjovt indbyrdes
  • Træneren går mere op i præstationer i de unge juniorår end i stillingen/resultatet
  • Træneren forlanger, at man udviser indre motivation og tillader ikke at man bare kommer og går som det passer en. Der er tydelige værdier i klubbens træning som vedholdenhed, disciplin, at udvise viljestyrke, gåpåmod, samarbejde og personlig entusiasme

Hvis ovenstående er i god balance, er tennis din sport for livet🙂

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s