Ketchervalg og ketcherudstyr

Som trænere bliver vi altid spurgt om ketchervalget til børn. Når dit barn begynder at gå til tennis, eller er i færd med at vokse fra sin gamle ketcher er det godt som forælder at være opmærksom på, hvilke retningslinjer du kan gå ud fra, når du investerer i en ny ketcher. Her er tre oplagte anbefalinger.

  • En ketcher skal passe til en spillers højde, alder og niveau
  • En ketcher behøver ikke koste en formue til en nybegynder, da barnet hurtigt vokser fra ketcheren
  • En nybegynder kan nøjes med én ketcher, da behovet for en reserveketcher er minimalt. Køb først reserveketchere, når dit barn begynder at spille rigtige turneringer

Anbefalede links

En kort introduktion til valg af ketcher findes på ketcherspecialisten.dk

Ketcher

Om størrelser på Junior tennisketchere

Tag afsæt i barnets højde og vælg ketcherstørrelsen herudfra. Valget kan sagtens være betinget og relativt i forhold til barnets fysisk modning og vækst. Måske skal dit barn allerede spille med en voksenketcher fra 10-12 års alderen. Det er dog nemmest at gå ud fra spillers højde. Her følger nogle generelle retningslinjer for valg af ketcherstørrelse:

Barnets højde og ketcherstørrelse:

089-100 cm = 19” (48,3 cm)

101-113 cm = 21” (53,3 cm)

114-125 cm = 23” (58,4 cm)

127-140 cm = 25” (63,5 cm)

142-165 cm = 26” (66 cm)

Voksen = 27” (68,6 cm)

Kilde: Insport

Tommelfingerregel: Når man holder ketcheren i strakt arm ned langs benet, så bør ketcheren ikke berøre gulvet! Spiller skal også kunne svinge ketcheren uproblematisk over hovedet i en servebevægelse, uden at den føles for tung eller udgør en skadesrisiko i sig selv.

Inden du køber ketcher og strenge

I sportsbutikker plejer man som regel at kunne låne et testketcher med hjem, så man kan få lejlighed til at spille med en bestemt ketcher, inden man beslutter sig for at et køb.

I mange tennisklubber kan nybegyndere låne ketchere i starten, mens de afprøver om sporten er noget for dem. Forhør dig ad hos klubbens træner.

Læs mere om valg af ketcher og ketcherstrenge her

Gribs
Om grips og montering af grips

Til at begynde med er der grip (det bånd som vikles rundt om ketchergrebet) på ketcheren når man køber den. Efter noget tid bliver dette slidt og så kan man købe såkaldte overgrips, som man ruller hen over grebet, så det føles behageligt at spille og holde ved ketcheren. Samtidig undgår du at hænderne udtørres helt af et nedslidt grip.

  • Der findes mange former for grips, nogle er mere bløde og svampeagtige at holde om, andre mere tørre. Snak med din lokale sportsbutik om hvad der vil passe dig bedst
  • Grebet må ikke blive for tykt, så barnet ikke kan holde om ketcher og risikerer at få håndskader. Se en video på youtube, der viser hvordan du måler grebtykkelsen
  • Hvis dit barn har store hænder, eller hvis du køber en ketcher med for lille greb kan du evt. sætte flere grips oven på hinanden
  • Alle juniorketchere har ens grebsstørrelse – den hedder grebstørrelse nul / “0”. Du kan altid sætte gribs på en ketcher med for lille greb, men ikke omvendt
  • Overgrips får typisk i pakker af 3-4 stk. til ml. 50 og 100 kr. Alm. grips koster typisk ml. 70 og 90 kr.

Sådan lægger du nyt greb på en ketcher

Her kan du se hvordan du skifter overgrip på din ketcher.

Det er ganske enkelt, når man lige har prøvet det et par gange – og du er klar til at spille igen på få minutter.

Vibrationsdæmper eller ej?

Nogle tenniseksperter mener at vibrationsdæmpere modvirker vibrationer der forplanter sig op igennem slagarmen, når du slår til bolden. Der dog hersker en del debat herom. Det er næppe sikkert at vibrationsdæmperen modvirker chokket fra boldkontakt med ketcheren og at dette skulle modvirke tennisalbue eller håndledskader. Det er mere sandsynligt at strengvibrationen dæmpes, hvorved lyden bliver mindre skinger, når du træffer bolden og det føles for mange spiller mere komfortabelt.

En vibrationsdæmper kan fås for 20-25 kr. og opefter og kan holde i meget lang tid. Der findes flere forskellige former, nogle af aflange andre runde. De små ovalformede dæmpere er nemmest at montere, da de kun skal føjes ind ml. to strenge, til gengæld er effekten af de aflange formentligt noget større.

Vibrationsdæmper  Vibrationsdæmpere

Korrekt montering af vibrationsdæmper

Vibrationsdæmpere skal i.flg. reglerne i tennis placeres under den nederste tværgående streng. Herved undgår du også at ramme bolden med vibrationsdæmperen. Det er nemt og tager kun et kort øjeblik.

Du kan se se billeder på google af hvordan en dæmper skal placeres og hvad de forskellige mærker hedder. Der findes naturligvis også et næsten gratis alternativ – se her hvordan en dreng er i færd med at påføre en elastik i sin ketcher.

Ketcheropstrengning

Om ketcherstrenge

Ketcherstrenge er en hel religion for nogen. Tykkelsen, materialet og holdbarheden spiller en rolle. Nogen sværger til syntetiske strenge, andre til tarmstrenge, nogle vil have forskellige strenge i den samme ketcher og nogen spiller fint med den billigste streng på markedet.

  • Læs producenternes anbefalinger i forhold til holdbarhed og vær opmærksom på at din ketcher strenges op med det antal kg. som matcher dit barns spil
  • En hård opstrengning giver mere kontrol men mindre fart og omvendt
  • Forhør dig ad i din ege nklub om nogen tilbyder at strenge ketchere op der, ellers skal du ned i den lokale sportsbutik
  • Det er ofte billigere at investere i en hel rulle strenge, afhængigt af hvor ofte dine strenge springer

Alt afhængt af hvor meget du har spillet med den samme streng, hvor meget topspind du slår med og hvor hårdt ketcheren er strenget op, vil ketcherstrengen springe med jævne mellemrum. Jo højere niveau og jo hårdere du slår, jo oftere sker dette.

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s