Din stærke motivation i tennis

Der kan være mange kilder til glæde og lyst i tennis. Ofte stirrer man sig blind på en motivationskilde, men i virkeligheden ligger gnisten et andet sted eller består i en kombination af flere forhold. Det glade budskab må være:

  • Vær åben, vær nysgerrig og vær villig til at styrke din egen motivation gennem leg og eksperimenter

Allerførst nogle advarselssignaler, så vi ved, hvad vi ikke ønsker os i tennis🙂

Den røde lampe er tændt

  • Tennis fylder alle ugens 7 dage og der kobles næsten aldrig af
  • Barnet har for mange aktiviteter om ørerne, mister fokus og oplever pres
  • Barnet keder sig, udfordres ikke i tilstrækkelig grad. Ingen drøfter årsagerne, men alle antager bare at barnet ikke gider tennis
  • Konflikter præger billedet ml. trænere og forældre. Barnet oplever sig som gidsel, og føler sig ikke fri til at handle
  • Barnets anerkendelse hos forældrene står og falder med succes i tenni. sDe forkerte motiver for tennis dominerer (kun ydre belønning tæller og særprivilegier)
  • Overdrevne mængde negativ og kritisk feedback, der ikke er konstruktivt fremadskuende
  • Manglende overensstemmelse ml. det indtryk man har om barnet i skolen, i hjemmet og i tennisklubben – dårlig/fravær af indbyrdes dialog


Hvor svært kan det være?

Det gælder om at have lyst til tennis. Lyst har man når det er sjovt og man lærer noget. Kan det være så enkelt? Ja da, naturligvis kan det det🙂

Her er et udviklingorienteret eksempel på, hvordan børn kan opleve fremskridt, øget selvtillid og selvværd gennem en fornuftig progression i tennis:

Forslag til fremme af topmotivation i juniortennis

  • Brug huskeregel nr. 1. Inddrag legen og uanede mængde af sjov i tennis🙂
  • Sørg for at fastholde en udviklingskurve for dit barn gennem træning og regelmæssig turneringsdeltagelse – det er god forberedelse til livets mange udfordringer
  • Omsæt læring fra træning i turnering. Start med at bakke op om turneringsdeltagelse i en tidlig alder, men i moderat omfang
  • Nyd de tætte opgør med jævnbyrdige modstandere – hvis du selv opsøger kampe med modstandere som får det bedste frem i dig, bliver du også bedre selv
  • Udfold dit naturlige mod. Eksempel: Stræbe efter at turde udfolde dine slag, uden bagtanker om fejl etc. Gør det til en vane at forsøge at slå alle bolde fuldt ud, uden at holde igen på dig selv – du har intet at skjule
  • Lad børn spille tennis i klubben udover holdtræning og tag selv ned og spil med dit barn for sjov. Familietennis gavner tilknytningen til klubben
  • Gør en indsats for at lære andre medlemmer og forældre til børn i samme årgang som dit barn at kende
  • Hjælp børnene med at spille indbyrdes ved at lave aftaler med andre forældre indtil de selv kan booke baner og transportere sig ned i klubben
  • Fokuser på det næste udviklingstrin. Det gælder om at finde balancen ml. udfordring og evner, så der opstår det vi kalder ”flow” (læs hvad førende forskere i DK har at sige om FLOW begrebet)
  • Før en daglig/ugentlig ”logbog” over dine egne succeser og kun succeser. Lær at fremhæve flere detaljer som succes, fremfor kun store præstationer
  • Omgås spillere i klubben der agerer naturligt selvtillidsfuldt,  og som er gode til at motivere sig selv. Lur hvad de gør – bare at være sammen med dem motiverer
  • Gør brug af målsætning (gerne kortsigtede delmål). Start med at opstille simple og overkommelige mål, og tag gerne træner med på råd herom. Kunsten er at finde de mål, der motiverer, fordi barnet kan se sig selv realisere dem
  • Motivation skal ind på banen. Skab indre motivation hos barnet: Eksempel: Lad barnet råbe ”ja”, hver gang det slår bolden over nettet og rammer banen. Bekræftelsen – ”det lille skulderklap” kommer med det samme og det kommer mange gange – og det kommer fra barnet selv🙂

Motivation på formel

Sundhedsekspert Chris Mcdonald har udviklet en decideret formel for motivation. Hvis vi alle forholder os reflekterende til ingredienserne heri, er vi rigtig godt på vej til at lykkes🙂

  • Motivation = Retning x Intensitet x ”Do it” x Succes x Anerkendelse x Ros

 Eksempler på praktiske motivationsøvelser på banen for tennisspillere

Øvelserne tager afsæt i selvbekræftelse, selvansvarlighed, skalabaseret selvevaluering og udfordrende spørgsmål – og er nemme at praktisere på banen

Motivering af indsats vha.skalaspørgsmål:

Motivering gennem effektive spørgsmål, der fremmer refleksion over egen handling:

“Yes-øvelsen”:

Motivation er noget af det stærkeste brændstof for alle processer i livet. Brug den rette motivation og succes er uundgåelig, uanset, hvordan du definerer slutresultatet

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s