Det mentale hjul: Indre dialog

Indre dialog

En ofte benyttet færdighed indenfor sport er den positive indre dialog. En god indre dialog fører til positive handlinger og et positivt selvbillede og udgør en stor kilde til adfærdsændring. Det styrker din selvtillid og dit selvværd. En god indre dialog kan sagtens være bestemt og fast i sin form. Den er altid konstruktiv og understøttende for adfærden og følelserne.

 Indre dialog

Hvad er indre dialog?

Den indre dialog er din egen stemme, dine egne tanker, der optager din bevidsthed. De kan være rettet bagud i tid, rettet mod nuet eller mod fremtiden. Tanker kan rettes mod dig selv, mod andre mennesker og mod fremtiden.

Indre dialoger er vaner, der bl.a. hidrører fra vores opvækst og påvirkninger vi har været ude for gennem vores kontakt med andre mennesker. En kompleks påvirkningsproces.

  • Negativ indre dialog er ofte rigid, fokuserer på absolutter, enten-eller tænkning og er meget fastlåst.
  • Positiv dialog er mere åben for alternativer, løsnings/mulighedsorienteret og mere afbalanceret

Hvad er effekten af en god indre dialog?

  • Fast rutine eller vane, der skaber tryghed og selvbekræftelse
  • Adfærdsregulering – psykisk spændingsregulering
  • Styrket selvtillid og selvopfattelse der tillader mere mod og frihedsfølelse på banen
  • Præstation forbedres, færre fejl og nervøsitet, der fastlåser spiller krampagtigt i sine slag. Koncentration bibeholdes

Eksempler på indre dialog med relevans for tennis

I eksemplet er fokus lagt på teknik, motivation og udholdenhed, men kan principielt omfatte alle aspekter af udfordringer og træningsområder for udøveren.

Positiv indre dialog Negativ indre dialog
Teknik ”Helt op på tæerne””Splitstep””Foran kroppen””Kig ned til siden” ”Nej hvor er det svært at flugte””Min forhånd kører ikke””Jeg lærer aldrig det med topspind”
Motivation ”Du er hurtig””Go for it/sådan, nu kører det””Du haler ind på hende” ”Jeg spiller dårligt når det blæser””jeg kan lige så godt opgive, hun spiller ballontennis”
Udholdenhed ”Hold rytmen””Jeg er stærk””Fortsæt, tænk på de andres hyldest når du vinder det afgørende sæt” ”Puh, det var hårdt””Nu skal jeg vinde hele 2 sæt for at komme tilbage og vinde kampen”

Relevante standardsituationer for brug af indre dialog:

  • Før-kamp
  • Efter-kamp
  • Før-serv
  • Før-returnering
  • Modstander fører stort
  • Efter uprovokerede fejl og missede slag
  • Når modstander pludselig vinder flere point i træk
  • Efter en tvivlsom kendelse fra modstander

Hvordan trænes indre dialog?

  • Ændring af indre dialog er i høj grad et spørgsmål om holdning, tid og gentagelser
  • Som idrætsudøver gælder det om at arbejde med det som er indenfor din egen kontrol og acceptere de forhold, der ikke er indenfor din egen kontrol
  • Tag afsæt i ovenstående standardsituationer

F.eks. gælder det om at have en selvtillidsfuld indre dialog når man skal returnere en hård serv, så man ikke bliver bange og reagerer langsomt og tøvende

Ændring af negative tankemønstre i praksis

Stop de negative tanker

En generel ændringsproces kan tage sig ud på følgende måde:

  1. Tankestop (trigger ord, som ”Cut”, ”Tankestop”, ”Fokus”, anvendes når tanken opstår, eller visualisering af stopskilt)
  2. Bevidstgørelse af negative dialog gennem kortlægning – hvilke ord brugte jeg om mit spil?
  3. Testning i praksis – fang dig selv i de situationer, hvor tankerne opstår og sæt fx et kryds på papir, hver gang det sker. Noter, hvilke situationer, som negativ indre dialog optræder hyppigst i
  4. Formulering af alternative dialogmuligheder til hver enkelt situation

Fifs til coachende trænerhåndtering af negativ indre dialog hos juniorspillere

  • Bed spiller om at gentage den indre dialog efter endt slag
  • Spørg spiller ad, hvordan spilleren vil føle det, hvis træneren tiltalte spilleren på samme vis som spilleren lige har gjort til sig selv
  • Bed spiller om at formulere, hvad spilleren selv synes der bør siges i den pågældende situation
  • Spørg spiller ad om hvilken form for feedback, der er mest konstruktiv
  • Bed spilleren gentage den nye sætning på en positiv måde

Øvelser med indre dialog på og udenfor tennisbanen

I denne video kan du studere, hvordan det indre spil (The inner game of tennis) kan hjælpe dig med at overkomme indre tvivl og nervøsitet.

Til din inspiration har jeg udarbejdet en række Konstruktiv-indre-dialog-øvelser, du kan eksperimentere med for at fremme konstruktiv indre dialog.🙂

Videre med den positive indre dialog

Nedenfor har jeg samlet en række forskellige kilder til videre læsning om emnet indre dialog. God fornøjelse.🙂

The inner game of tennis

Det såkaldt indre spil i tennis er altafgørende. Læs her om The inner game of tennis og find praktiske eksempler på øvelser for træning heraf.

Anbefalede webartikler fra tenniswebsites

Improving self-talk in tennis

Tennis Self-Talk: Historical Examples and Solutions

Thought control – the power of our thinking

Effects of Positive Self-Talk and Imagery Before Tennis Competition

Den konstruktive kritiker har vi alle indeni os. Jo før du lærer at lade ham/hende være din bedste ven, for at arbejde fremadrettet, uden at bebrejde dig selv for hver eneste fejl du begår på banen, jo før kommer du til at opleve dit bedste spil. Selvrespekten er vital for at lykkes med gode præstationer.

Brug din positive indre dialog til at styrke din tillid til dig selv.🙂

  1. Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s